Lejebetingelser i Danmark

I det følgende du læse, hvad der er nødvendigt at vide omkring billeje i Danmark, således at der ikke opstår overraskelser. Lejebetingelser i Danmark

Afbestilling

I Danmark faktureres du normalt ikke et gebyr, hvis du afbestiller bilen.

Afhentning af bilen

Du skal vise følgende dokumenter, når du afhenter din Avis bil:
  • Reservationsnummer
  • Kørekort for hver chauffør
  • Gyldigt kreditkort

Betaling

Betaling hvor 1 kort er påkrævet accepteres følgende kreditkort og debetkort:
* Visa (ikke Visa-Electron)
* Master/Eurocard
* Diners
* American Express
* Visa Dankort (ikke Visa-Electron)
* Mastercard Debet
(ved betaling med Visa Dankort eller Mastercard Debet er betingelsen for leje af bilen, at man ikke er registreret i et Debitor skyldner register som RKI eller Debitorregistret.)

Betaling hvor 2 kort er påkrævet accepteres følgende kreditkort:
* Visa (ikke VisaDankort eller Visa-Electron)
* Master/Eurocard
* Diners
* American Express
* Avis Chargecard
Vi accepterer ikke Debet kort, f.eks.: Mastercard Debet, Visa Electron eller Visa Dankort

Der tages en autorisation på kortet svarende til 20% mere end det forventede lejebeløb.

Vigtigt - Bil lejet i udlandet

Det er ikke tilladt at køre en bil lejet i udlandet - fx Tyskland eller Sverige - ind i Danmark.

Bilgrupper

Alle køretøjer er inddelt i bilgrupper. En reservation kan kun bekræftes inden for de viste grupper - enkelte tilbud omfatter kun udvalgte bilgrupper. De nævnte bilmodeller er kun eksempler på bilens størrelse og udstyr. Der er således forskellige modeller inden for hver bilgruppe.

Brændstof

Du få udleveret din lejebil med fuld tank. Husk at fylde tanken op, før du returnerer bilen. Du kan også få tanken fyldt af Avis. Der bliver faktureret et gebyr for denne service. Alternativt kan du købe en fuld tank brændstof til den officielle pris (FUF = fuel up front). Du skal derefter ikke tænke på at tanke bilen, inden du returnerer den.

Børn og sikkerhed

Børn under 135 cm skal være spændt fast med sikkerhedssele og godkendt barnesæde/-pude, som svarer til barnets højde og vægt.
Derudover må børn ikke sidde i en bagudvendt barnestol på en siddeplads med frontairbag, medmindre denne er deaktiveret.

Ekstra chauffør

Alle ekstra chauffører skal registreres ved check-ud, således at de bliver dækket af forsikringerne.
Der faktureres kr. 50 pr. dag inkl. moms pr. ekstra chauffør (dog maks. for 10 dage pr. lejemål).

Ekstraudstyr

Ekstraudstyr som barnesæde kan reserveres her på Internettet. Hvis du ønsker andet ekstraudstyr, er du meget velkommen til at kontakte Avis ReservationsCenter på tlf. 33 26 80 80 eller udlejningskontoret.

Envejsleje

Envejsleje kan i de fleste tilfælde foretages mellem Avis kontorer i Danmark. Lejeprisen tillægges kr. 475 inkl. moms for personbiler og kr. 1.750 inkl. moms for varevogne. Envejsleje er ikke muligt til og fra Bornholm.

Forsikringer

Skadesforsikring - CDI (Collision Damage Insurance)
CDI dækker reparation eller erstatning af en Avis bil, som skyldes skade, bortset fra tyveri eller forsøg på tyveri. Selvrisikoen reduceres normalt fra kr. 20.000 til kr. 5.000 pr. skade.

Tyveriforsikring - TI (Theft Insurance)
TI dækker ved tyveri eller forsøg på tyveri af din Avis bil og erstatter alle omkostninger, der kan være opstået i denne forbindelse. Selvrisikoen reduceres normalt fra kr. 20.000 til kr. 5.000 ved tyveri.

Super CDI
Super CDI kan i de fleste tilfælde tegnes og reducerer eller fjerner selvrisikoen ved skade eller tyveri. Forsikringen tegnes i tillæg til CDI.

Personforsikring - PAI (Personal Accident Insurance)
PAI dækker lejer og passagerer, som rejser med navngiven chauffør, i tilfælde af invaliditet eller død som følge af ulykke, der er sket, mens personen var i bilen. PAI kan tegnes på udlejningskontoret.

Super PAI
Super PAI er en bagage- og lastforsikring på op til kr. 10.000,- i forbindelse med en trafikulykke. Særligt udstyr og indbo erstattes ikke - f.eks. kamera, PC, videoudstyr, smykker, mobiltelefon, pelse, antikviteter, kunstsamlinger og kontanter.
Forsikringen tegnes i tillæg til PAI.

Kontraktafgift

Lejemål tillægges kr. 62,50 inkl. moms i kontraktafgift uanset lejelængde.

No show & Cancellation fee

Nye regler angående No Show og Cancellation fee i Scandinavian.

  • For No show ved leverancer af personbiler  samt afhentning uden for vores åbningstid debiteres første døgns leje.
  • For vare/lastbiler samt minibusser debiteres 50% af lejens pris, ved afbestilling senere end 1 uge før lejens start( cancellation fee) og ved No Show debiteres  hele lejeprisen.

Kørekort

Lejer skal have haft et gyldigt kørekort til personbil i mindst 6 måneder. Hvis lejer har et kørekort, som er udstedt i et land med et andet alfabet end det romerske (fx arabisk eller hebraisk) skal lejer forevise et internationalt kørekort og det nationale kørekort.

Kørsel over grænser

Af forsikringsmæssige hensyn er der restriktioner på visse biltyper og i visse lande. Det er vigtigt, at du ved reservation oplyser os om dine planer om at krydse landegrænser, og hvilke lande du forventer at besøge. Det er ikke tilladt at køre ind i eller gennem følgende lande: Albanien, Belarus, Bosnien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Jugoslavien, Kroatien,Letland, Litauen, Makadonien, Moldova, Polen, Rumanien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn. Selvom bilen returneres til Danmark må ingen Mercedes biler køres ind i Italien.

Lufthavnsgebyr

Lufthavnsafgiften i Danmark vil blive reguleret pr. 1. oktober 2008 til kr. 250 inkl. moms i indenrigslufthavne og kr. 395 inkl. moms i Københavns Internationale Lufthavn.

Minimumsalder

Minimumsalderen for leje af bil i Danmark er:
- 21 år for vans (bilgruppe J, M, N og O)
- 23 år for small, medium og large compact samt medium stationcar (bilgruppe A, B, C og P)
- 25 år for large standard, large stationcar og minibusser (bilgruppe D, E, G og K)
- 28 år for øvrige bilgrupper

Parkeringsafgift

Hvis du bliver pålagt en parkeringsafgift, bliver du endvidere opkrævet et gebyr på kr. 250 ekskl. moms.

Prisen

Den oplyste pris inkluderer normalt et antal kilometer, skades- (CDI) og tyveriforsikring (TI) samt moms.

Derudover kan prisen være inklusive lufthavnsgebyr (kr. 156 i indenrigslufthavne og kr. 344 i Københavns Internationale Lufthavn), envejsgebyr (kr. 450 for personbiler og kr. 1.750 for varevogne inden for Danmarks grænser).

Bemærk: Ubegrænset selvrisiko.
Lejer er ansvarlig for enhver skade på bilen, hvis der ikke er optaget politirapport i tilfælde af en ulykke, hvis bilen bliver kørt af en ikke autoriseret chauffør, og i tilfælde af grov uagtsomhed.

Den oplyste pris på reservationstidspunktet er garanteret. Prisen er udregnet for afhentningsdatoen. En lejedag er 24 timer.

Returnering af bilen

Vi anbefaler, at du returnerer bilen inden for kontorets åbningstid. Det er muligt at returnere bilen uden for åbningstiden, men dette skal aftales med det valgte kontor.

Ung chauffør

Personer under 25 år bliver faktureret et gebyr på kr. 100 pr. dag inkl. moms (dog maks. for 10 dage pr. lejemål).

Vinterdæk

I perioden 1. november til 31. marts tilbyder vi vinterdæk på vores biler i Danmark.

Vintermåneder i Danmark byder på alt fra regn, slud, sne og frost og vejene kan blive dækket af sne og isglatte veje kan forekomme. De seneste års vintre har budt på meget sne og frost, hvilket har haft store konsekvenser for trafikken. 

I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk i vintermåneder, som det er fx i Norge, Sverige og Tyskland.  Men vi har fokus på sikkerhed og anbefaler derfor alle vores kunder som lejer bil i vinterperioden, at bestille bil med vinterdæk.  En bil med vinterdæk giver dig  som kunde en tryghed og en større sikkerhed for dig i trafikken samt dine medtrafikanter. 

Vinterdæk tilbydes i forbindelse med billeje som et tilvalg.

Ønsker du at leje en bil med vinterdæk i Danmark, skal du vælge at tilkøbe vinterdæk ved din bestilling online på avis.dk eller kontakte vores ReservationsCenter og oplyse dit reservationsnummer. Vi anbefaler, at du bestiller vinterdæk samtidig med at du reserverer din bil.

Prisen er kr. 50,- pr. dag dog maks. kr. 750,- pr. lejemål.  Priserne er inkl. moms.

Skal du køre til udlandet i en dansk Avis lejebil eller leje bil i udlandet, så vær opmærksom på de forskellige landes lovgivning vedr. dæk. Avis Danmark fralægger sig ethvert ansvar vedr. lovgivning og vinterdæk udenfor Danmarks landegrænser

Ændringer

Du opkræves normalt ikke et gebyr, hvis du ændrer reservationen. Dog kan den oprindelige bilgruppe og pris ikke garanteres. Reservationer kan kun ændres inden bilen er udleveret.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte vores ReservationsCenter på tlf. 33 26 80 80 eller e-mail reservation@avis.dk.
Log ind   på din online brugerprofil
Del denne side