Lejebetingelser i Danmark

I det følgende du læse, hvad der er nødvendigt at vide omkring billeje i Danmark, således at der ikke opstår overraskelser. Lejebetingelser i Danmark

Afbestilling

I Danmark, Norge og Sverige:
Personbiler:
Ved manglende annullering opkræver vi et gebyr på DKK 750. Annullering skal ske inden planlagt afhentningstidspunkt.

Varevogne og minibusser:
Ved annullering mindre end 7 dage før aftalt afhentning opkræver vi 50% af lejebeløbet.
Ved manglende annullering inden planlagt afhentningstidspunkt opkræver vi hele lejebeløbet.

I øvrig udland:
Reglerne for afbestilling kan variere fra land til land. Kontakt den pågældende udlejningsstation for at høre nærmere.

Afhentning af bilen

Du skal vise følgende dokumenter, når du afhenter din Avis bil:
  • Reservationsnummer
  • Kørekort for hver chauffør
  • Gyldigt kreditkort

Betaling

Betaling, hvor 1 kort er påkrævet, accepteres følgende kreditkort og debetkort:
* Visa (ikke Visa-Electron)
* Master/Eurocard
* Diners
* American Express
* Visa/Dankort (ikke Visa-Electron)
* Mastercard Debet
* Avis Chargecard

Ved betaling med Visa/Dankort eller Mastercard Debet er det en betingelse, at kunden ikke er registreret i et debitorskyldnerregister som RKI eller Debitorregistret.

Betaling, hvor 2 kort er påkrævet, accepteres følgende kreditkort:
* Visa (ikke Visa/Dankort eller Visa-Electron)
* Master/Eurocard
* Diners
* American Express
* Avis Chargecard

Vi accepterer ikke debetkort som f.eks. Mastercard Debet, Visa Electron eller Visa/Dankort.

Der indhentes en autorisation på betalingskortet svarende til 115 % af det samlede lejebeløb + 110$, som derfor skal være til rådighed på kortet. Ved betaling med debetkort kan der gå op til 3 uger før autorisationen bliver frigivet. Hvis der går længere tid, kontakt da venligst din bank.

Bemærk:

  • Ved betaling i forbindelse med afhentning af bilen modtager vi kun kreditkort. Ved betaling i forbindelse med aflevering af bilen modtager vi både kreditkort og kontant betaling.
  • Vi modtager ikke Mastercard Debet eller Visa/Dankort ved leje af biler i gruppe F.

Kreditkortbilag
Hvis du har oplyst din e-mailadresse til os, vil du få dit kreditkortbilag eller linket dertil tilsendt pr. e-mail. Hvis vi ikke har din e-mailadresse, kan du finde dit kreditkortbilag på www.avis.dk/bilag.

Vigtigt - Bil lejet i udlandet

Det er ikke tilladt at køre en bil lejet i udlandet - fx Tyskland eller Sverige - ind i Danmark.

Bilgrupper

Alle køretøjer er inddelt i bilgrupper. En reservation kan kun bekræftes inden for de viste grupper - enkelte tilbud omfatter kun udvalgte bilgrupper. De nævnte bilmodeller er kun eksempler på bilens størrelse og udstyr. Der er således forskellige modeller inden for hver bilgruppe.

Brændstof

Du få udleveret din lejebil med fuld tank. Husk at fylde tanken op, før du returnerer bilen. Du kan også få tanken fyldt af Avis. Der bliver faktureret et gebyr for denne service. Alternativt kan du købe en fuld tank brændstof til den officielle pris (FUF = fuel up front). Du skal derefter ikke tænke på at tanke bilen, inden du returnerer den.

Børn og sikkerhed

Børn under 135 cm skal være spændt fast med sikkerhedssele og godkendt barnesæde/-pude, som svarer til barnets højde og vægt.
Derudover må børn ikke sidde i en bagudvendt barnestol på en siddeplads med frontairbag, medmindre denne er deaktiveret.

Depositum ved lejemål længere end 29 dage for alle lejemål betalt med kreditkort

Der vil blive tillagt et depositum, svarende til det samlede lejebeløb. Depositum opkræves ved afhentning af lejet køretøj. Depositum kan betales via alle typer kreditkort som accepteres. Depositum vil blive tilbageført senest 7 dage efter endt leje til kreditkort som er anvendt til betaling af depositum.

Dyr i bilen

Dyr som f.eks. hunde og katte må gerne medbringes i bilen, såfremt kunden sørger for den efterfølgende rengøring efter dem. I tilfælde af manglende rengøring fakturerer Avis et rengøringsgebyr.

Ekstra chauffør

Alle ekstra chauffører skal registreres ved check-ud, således at de bliver dækket af forsikringerne.
Der faktureres kr. 50 pr. dag inkl. moms pr. ekstra chauffør (dog maks. for 10 dage pr. lejemål).

Ekstraudstyr

Ekstraudstyr som barnesæde kan reserveres her på Internettet. Hvis du ønsker andet ekstraudstyr, er du meget velkommen til at kontakte Avis ReservationsCenter på tlf. 33 26 80 80 eller udlejningskontoret.

Envejsleje

I Danmark
Envejsleje kan i de fleste tilfælde foretages mellem Avis-stationer, dog ikke til/fra Bornholm. Der tillægges et envejsgebyr afhængigt af biltypen og afleveringsstedet. Envejsgebyret varierer mellem 250 kr. og 750 kr. inkl. moms, afhængig af afstanden.

I udlandet
Ved envejsleje uden for Danmark eller fra/til Danmark bedes du kontakte Avis ReservationsCenter på 33 26 80 80 for nærmere information.

Faktura

Har du eller din virksomhed en konto hos os, vil du få tilsendt dine fakturaer elektronisk mod et mindre gebyr. Har vi ikke din e-mailadresse, vil du mod et større gebyr modtage dine fakturaer pr. post.

Forsikringer

Forsikringsvilkår for leje af bil i Danmark

1. Hvem dækker forsikringen

1.1. Forsikringen dækker alle lejere der er fyldt 19 år, og som har haft kørekort i minimum 1 år. Ved registrering af ekstra chauffør(er) må vedkommendes kørekort også fremvises.

1.2. Ekstra chauffør/gebyr for ung chauffør. Alle ekstra chauffører skal registreres ved check-ud, således at de bliver dækket af forsikringerne. Der faktureres kr. 50 pr. dag inkl. moms pr. ekstra chauffør (dog maks. for 10 dage pr. lejemål).

2. Hvor forsikringen dækker

2.1. Forsikringen dækker Norge, Sverige og Danmark.

2.2. Forsikringen dækker Europa og Grønt kort-lande, dersom udlejer har givet sit samtykke.

3. Hvad forsikringen dækker

3.1. Forsikringen omfatter de dækninger som fremgår af lejekontrakten.

3.2. Ansvarsforsikring indgår i lejeprisen. Forsikringen dækker ansvar for skade på person og ting køretøjet forårsager. Forsikringen er obligatorisk iht. Færdselsloven, og er inkluderet i samtlige Avis produkter.

3.3. Alle forsikringssager vil blive pålagt et administrationsgebyr på 375 kr.
 
4. Tilvalgsforsikringer

4.1. Kollisionsforsikring  (Collision Damage Insurance) CDI
CDI dækker reparation eller erstatning af en Avis bil, som skyldes skade, bortset fra tyveri eller forsøg på tyveri. Selvrisikoen reduceres normalt fra kr. 16.000 til kr. 5.000 pr. skade. Selvrisikoen for udenlandsdanskere er 0 kr.

4.2. Super CDI
Super CDI er en supplerende kollisionsforsikring, der reducerer selvrisikoen ved skade til kr 0. Forsikringen tegnes i tillæg til CDI. Super CDI er ikke tilgængelig ved leje af biler i gruppe O.

4.3. Tyveriforsikring – TI (Theft Insurance)
TI dækker ved tyveri eller forsøg på tyveri af din Avis bil og erstatter alle omkostninger, der kan være opstået i denne forbindelse. Selvrisikoen reduceres normalt fra kr. 16.000 til kr. 5.000 ved tyveri. Selvrisikoen for udenlandsdanskere er 0 kr.

4.4. Glasforsikring
Glasforsikringen dækker udskiftning eller reparation af køretøjets udvendige ruder (inkluderede soltag), ved skade på ruden som skyldes pludselig påvirkning. Selvrisikoen reduceres til kr 0.

4.5. Super TP
Super TP er en supplerende tyveriforsikring, der reducerer selvrisikoen ved skade til kr 0. Forsikringen tegnes i tillæg til TP.

4.6. Ulykkesforsikring (PAI)
PAI dækker lejer og passagerer, som rejser med navngiven chauffør, i tilfælde af invaliditet eller død som følge af ulykke, der er sket, mens personen var i bilen.

Forsikringsbeløb:
Ved død: kr.120.000
Ved 100% invaliditet: kr. 1.000.000
Behandlingsudgifter (læge) kr. 10.000
Ved tandskade: Efter regning

4.7. Super PAI

4.7.1. Bagage- og godsforsikring
Forsikringen dækker skade på egen bagage og gods der tilhører andre, forårsaget af trafikkuheld og som er et resultat af indbrud i køretøjet. Ved tyveri forårsaget a indbrud gælder forsikringen kun fra aflåst bagagerum. Forsikringssum totalt er kr. 30.000 mens forsikringssum per enkeltgenstand er kr. 10.000. Særligt udstyr og indbo erstattes ikke - f.eks. kamera, PC, videoudstyr, smykker, mobiltelefon, pelse, antikviteter, kunstsamlinger og kontanter.

4.7.2. Assistanceforsikring
Forsikringen dækker udgifter til efter regning til bjærgning/assistansc hvor ulykke er indtruffet uden vognskade på køretøjet., ved fejltanket type brændstof og ved nøgle låst inde i køretøjet. 

4.8.  Forsikringsselskab
Forsikringsselskabet bag ovennævnte forsikringer er Tryg Forsikring, og forsikringstageren er lejeren. Tryg Forsikring tilbyder og leverer forsikringerne, mens Avis blot er formidler.
 
Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S (org.nr. 989 563 521), Folke Bernadottes vei 50, Postboks 7070, 5020 Bergen, Norge.

Forsikringsselskab
Forsikringsselskabet bag ovennævnte forsikringer er Tryg Forsikring, og forsikringstageren er lejeren. Tryg Forsikring tilbyder og leverer forsikringerne, mens Avis blot er formidler.
 
Forsikringsgiver er Tryg Forsikring A/S (org.nr. 989 563 521), Folke Bernadottes vei 50, Postboks 7070, 5020 Bergen.

Har du en forsikringsklage?
Hvis du mener, at forsikringsselskabet har lavet en fejl i sager, som gælder denne forsikringsaftale eller i en skadessag, kan du klage til: Ankenævnet for Forsikring, Anker Heegaards Gade 2, Box 360, 1572 København V.

Kontraktafgift

Hvert lejemål tillægges kr. 62,50 inkl. moms i kontraktafgift. Ved Avis MiniLease tillægges kontraktafgiften hver månedlig lejekontrakt.

Kørekort

Lejer skal have haft et gyldigt kørekort til personbil i mindst 6 måneder. Hvis lejer har et kørekort, som er udstedt i et land med et andet alfabet end det romerske (fx arabisk eller hebraisk) skal lejer forevise et internationalt kørekort og det nationale kørekort.

Kørsel over grænser

Af forsikringsmæssige hensyn er der restriktioner på visse biltyper og i visse lande. Det er vigtigt, at du ved reservation oplyser os om dine planer om at krydse landegrænser, og hvilke lande du forventer at besøge. Det er ikke tilladt at køre ind i eller gennem følgende lande: Albanien, Belarus, Bosnien, Bulgarien, Estland, Grækenland, Jugoslavien, Kroatien,Letland, Litauen, Makadonien, Moldova, Polen, Rumanien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Tyrkiet og Ungarn. Selvom bilen returneres til Danmark må ingen Mercedes biler køres ind i Italien.

Kørsel til affaldsstationer i biler med gule plader

Det koster normalt et gebyr at køre biler med gule plader ind på affaldsstationer. Modtager Avis en gebyropkrævning, efter du har været på en affaldsstation, vil den blive videresendt til dig.
Du kan dog undgå gebyret ved at kontakte personalet, når du ankommer til genbrugsstationen, og oplyse, at du kører i en lejebil.

Lufthavnsgebyr

Lufthavnsafgiften i Danmark er reguleret til kr. 250 inkl. moms i indenrigslufthavne og kr. 395 inkl. moms i Københavns Internationale Lufthavn.

Minimumsalder

Minimumsalderen for leje af bil i Danmark ved betaling med konto- eller kreditkort (ikke Visa/Dankort) er:
- 21 år for small, medium, large, minibusser og elbiler (bilgruppe A, B, C, D, E, G, I, K, L og P)
- 21 år for varevogne (bilgruppe J, M, N og O)
- 28 år for luxury og øvrige biler (bilgruppe F og H)

Minimumsalder for leje af bil i Danmark ved betaling med Visa/Dankort, udenlandske Visa Debit eller Mastercard Debet er:
- 23 år for small, medium og elbiler (bilgruppe A, B, C, L og P)
- 25 år for medium, large og minibusser (bilgruppe D, E, G, I og K)
- 21 år for varevogne (bilgruppe J, M, N og O)
(leje af bilgruppe F og H er ikke mulig ved betaling med de nævnte kort)

Parkeringsafgift

Hvis du bliver pålagt en parkeringsafgift, bliver du endvidere opkrævet et gebyr på kr. 375 inkl. moms.

Prisen

Den oplyste pris inkluderer normalt et antal kilometer, skades- (CDI) og tyveriforsikring (TI) samt moms.

Derudover kan prisen være inklusive lufthavnsgebyr (se ovenfor) og envejsgebyr (afhængigt af biltype og afleveringssted).

Bemærk: Ubegrænset selvrisiko.
Lejer er ansvarlig for enhver skade på bilen, hvis der ikke er optaget politirapport i tilfælde af en ulykke, hvis bilen bliver kørt af en ikke autoriseret chauffør, og i tilfælde af grov uagtsomhed.

Den oplyste pris på reservationstidspunktet er garanteret. Prisen er udregnet for afhentningsdatoen. En lejedag er 24 timer.

Særligt for danske statsborgere
Grundet de danske skatteregler gælder prisen på reservationer, der er foretaget på en udenlandsk hjemmeside eller hos en broker, ikke for danskere, der er registreret i danske folkeregister.
Er du dansk statsborger, skal du bestille din bil på www.avis.dk eller via Avis' ReservationsCenter i Danmark på 33 26 80 80 eller reservation@avis.dk.

Returnering af bilen

Vi anbefaler, at du returnerer bilen inden for kontorets åbningstid. Det er muligt at returnere bilen uden for åbningstiden, men dette skal aftales med det valgte kontor.

Rygning

Det er ikke tilladt at ryge i Avis' biler.

Trafikforseelser

Ved trafikforseelser er du som kunde ansvarlig for at betale evt. bøder samt administrationsomkostninger.

Ung chauffør

Personer under 25 år bliver faktureret et gebyr på kr. 100 pr. dag inkl. moms (dog maks. for 10 dage pr. lejemål).

Upgrade-kuponer

Har du modtaget en Upgrade-kupon, gælder følgende betingelser:

  • Kuponen gælder på deltagende stationer i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien, Australien, New Zealand, USA og Canada.
  • I Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien kan kuponen bruges ved lejemål a minimum 3 dages varighed på bilgruppe B-E (højeste opgradering er til bilgruppe F).
  • I USA, Canada, Australien og New Zealand kan kuponen bruges ved lejemål a minimum 7 dages varighed på bilgruppe C-E (højeste opgradering er til bilgruppe G).
  • Lejemålet skal afsluttes inden den udløbsdato, der er påtrykt kuponen.
  • Kuponen kan bruges én gang til en opgradering til bilgruppen over den bestilte til samme pris.
  • Opgraderingen vil have samme geartype som den bestilte bilgruppe.
  • Lejemålet skal forudbestilles med en angivelse om ønsket opgradering.
  • Kuponen gælder ikke til erhvervsaftaler.
  • Kuponen skal afleveres ved afhentning af bilen.
  • Kuponen kan ikke anvendes i forbindelse med andre tilbud eller rabatter.
  • Der tages forbehold for perioder med udsolgte bilgrupper.
  • Kuponen kan ikke ombyttes til kontanter eller overdrages til andre.
  • Avis' generelle vilkår og betingelser er gældende.

Vinterdæk

I perioden 1. november til 31. marts tilbyder vi vinterdæk på vores biler i Danmark.

Vintermåneder i Danmark byder på alt fra regn, slud, sne og frost og vejene kan blive dækket af sne og isglatte veje kan forekomme. De seneste års vintre har budt på meget sne og frost, hvilket har haft store konsekvenser for trafikken. 

I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk i vintermåneder, som det er fx i Norge, Sverige og Tyskland.  Men vi har fokus på sikkerhed og anbefaler derfor alle vores kunder som lejer bil i vinterperioden, at bestille bil med vinterdæk.  En bil med vinterdæk giver dig  som kunde en tryghed og en større sikkerhed for dig i trafikken samt dine medtrafikanter. 

Vinterdæk tilbydes i forbindelse med billeje som et tilvalg.

Ønsker du at leje en bil med vinterdæk i Danmark, skal du vælge at tilkøbe vinterdæk ved din bestilling online på avis.dk eller kontakte vores ReservationsCenter og oplyse dit reservationsnummer. Vi anbefaler, at du bestiller vinterdæk samtidig med at du reserverer din bil.

Prisen er kr. 50,- pr. dag dog maks. kr. 750,- pr. lejemål.  Priserne er inkl. moms.

Skal du køre til udlandet i en dansk Avis lejebil eller leje bil i udlandet, så vær opmærksom på de forskellige landes lovgivning vedr. dæk. Avis Danmark fralægger sig ethvert ansvar vedr. lovgivning og vinterdæk udenfor Danmarks landegrænser

Ændringer

Du opkræves normalt ikke et gebyr, hvis du ændrer reservationen. Dog kan den oprindelige bilgruppe og pris ikke garanteres. Reservationer kan kun ændres inden bilen er udleveret.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte vores ReservationsCenter på tlf. 33 26 80 80 eller e-mail reservation@avis.dk.
Log ind   på din onlinekonto
Del denne side

Biludlejning fra Avis - Book billeje her

Startdato/-tid
Slutdato/-tid
Antal lejedage
Afhentningsland
Udlejningsstation

Kan du ikke finde det du søger?
Prøv vores Søgning via kort

Afleveres på
 Samme som udlejningskontoret
Afleveres i
Udlejningsstation
Avis aftalenr. (AWD)