Standard Reservationbetingelser

Reservationbetingelser

1.1 Denne aftale udgør ikke en kontrakt om leje af en bil. Ydelsen, som består af lejen af en bil ("lejeydelsen"), vil blive leveret i henhold til en separat lejeaftale, der indgås med det medlem af systemet Avis Rent A Car, som stiller bilen til rådighed ("den lokale leverandør"), og du vil blive bedt om at indgå denne ved afhentning af bilen, medmindre du allerede er en Avis Preferred-kunde. Du vil også skulle opfylde Avis' standardbetingelser med hensyn til bl.a. krav om gyldigt kørekort og minimumsalder.

1.2 Ved reservation under systemet "Betal Nu", indgår du denne aftale med det Britisk-baserede Avis Finance Company Ltd, herefter kaldet ("AFC") med følgende adresse (jf. vilkårene og betingelserne for Betal Nu, som fremgår nedenfor).

Avis Finance Company Ltd
Park Road, Bracknell
Berkshire RG12 2EW
Storbritannien

1.3 Ved reservation under systemet "Betal Senere" indgår du denne aftale med den lokale leverandør (jf. vilkårene og betingelserne for Betal Senere, som fremgår nedenfor).


2. Vilkår og betingelser for forudbetaling

2.1 Når du afkrydser boksen "Accepter" som en del af reservationsprocessen, indgår du kun, og er bundet af vilkårene og betingelserne i, denne aftale med AFC. Ved at indgå denne aftale accepterer du at købe et værdibevis ("værdibevis") fra AFC med en pålydende værdi, der svarer til den pris, som AFC har oplyst. AFC udsteder værdibeviset, fremsender det til dig pr. e-mail og reserverer udlejningsbilen. Du kan indløse værdibeviset hos den lokale leverandør, hvor du henter din bil ved fremvisning af dette. Husk også, at det kredit- eller betalingskort, som du har anvendt til betaling, skal fremvises ved afhentning af bilen.

2.2 Du skal betale værdibevisets fulde pålydende beløb, som ved indløsning giver dig ret til hele lejeydelsen, på det tidspunkt hvor du foretager din reservation på websiden. Beløbet samt depositum vil blive trukket fra dit kredit- eller betalingskort på det tidspunkt, hvor reservationen foretages. Værdibeviset vil ikke blive udstedt, før det fulde beløb er indbetalt. Ved at indgå denne aftale bemyndiger du udtrykkeligt AFC til at debitere dit kredit- eller betalingskort med det beløb, som fremgår af værdibeviset, og eventuelle yderligere omkostninger, som fremgår af denne aftale.

2.3 Værdibeviset, som du har købt, kan anvendes til betaling af leje, inkl. moms, af den valgte bil i de dage, du har reserveret, sammen med de ydelser, der ifølge specifikationen indgår i prisen, når du foretager din reservation til den pris, vi har oplyst. Du kan se disse ydelser ved at klikke på linket "Tilbuddet indeholder" på siden "Tilbud".

2.4 Alt andet valgfrit udstyr og valgfrie tjenester (f.eks. specialudstyr, flere chauffører, valgfri forsikring, brændstof og yderligere dage) betales særskilt og direkte til den lokale leverandør ved afhentning eller aflevering af bilen. Den lokale leverandør vil måske også opkræve ekstraomkostninger, når du afhenter bilen, hvis du er under 25 år.

2.5 Der pålægges intet annulleringsgebyr, hvis lejemålet annulleres samme dag, som det er blevet reserveret..

2.6 Hvis reservationen annulleres mere end 3 dage inden aftalt afhentning, pålægges et annulleringsgebyr på €50 (£40).

2.7 Hvis reservationen annulleres mindre end 3 dage inden aftalt afhentning, tilbagebetales det forudbetalte beløb ikke.

2.8 For at få returneret det beløb, du har forudbetalt for dit værdibevis (hvis gyldigt), skal du først selv annullere din reservation på www.avis.dk og derefter sende en mail til cs.dk@racscandinavia.com, hvor du bekræfter, at du ønsker pengene retur. Husk at oplyse dit reservationsnummer.

2.9 Det præciseres, at AFC ingen tilbagebetaling foretager, hvis
a) Du ikke gør brug af nogen del af reservationsperioden, eller
b) Du ændrer din reservation, og prisen for lejeydelsen er mindre end det beløb, du har betalt for den oprindelige reservation.



3. Ændring af reservation

3.1 Med forbehold af den til rådighed værende mængde biler og de begrænsninger, som fremgår af punkt 3.2 nedenfor, kan du ændre din reservation op til 24 timer før afhentning af bilen online eller på et hvilket som helst tidspunkt frem til det tidspunkt, hvor lejen påbegyndes, ved at ringe til Avis' ReservationsCenter på tlf. 70 24 77 00. Med forbehold af betingelserne nedenfor kan du anvende dette værdibevis som betaling for disse alternative tjenester.

3.2 Ændringer i reservationen kan foretages med forbehold af følgende:

a) Hvis du ændrer din reservation med en højere pris til følge end den, som fremgår af værdibeviset, skal du betale forskellen mellem Avis' pris, som gjaldt på det tidspunkt, hvor værdibeviset blev udstedt, og den pris, som gælder på tidspunktet for ændring af reservationen.
b) Hvis prisen for den ændrede reservation er mindre end værdibevisets pålydende værdi, vil der IKKE ske nogen tilbagebetaling.



4. Vilkår og betingelser for "Betal ved afhentning"-reservationer (f.eks. Betal Senere)

4.1 Ved at klikke på knappen "Accepter" i reservationsprocessen indgår du kun, og er bundet af vilkårene og betingelserne i, denne aftale med den lokale leverandør. Lejeydelsen er underlagt en separat lejeaftale, der skal indgås med den lokale leverandør.

4.2 Annullerer du ikke din reservation før den reservationsdag og -tidspunkt, der fremgår af din reservation, og afhenter du ikke bilen senest 24 timer fra dette tidspunkt, vil der blive opkrævet et gebyr for manglende annullering på €40, £40 eller 60CHF (alt efter i hvilket land du har indgået lejeaftalen og ekskl. moms) af den lokale leverandør.

4.3 Din reservation udgør en garanteret reservation fra den lokale leverandørs side. I det tilfælde at den lokale leverandør af en eller anden grund ikke opfylder din reservation, har du ret til erstatning fra denne.

4.4 I det tilfælde at du pålægges at betale et gebyr for manglende annullering som følge af en hændelse, der kan tilskrives force majeure, herunder men ikke begrænset til naturkatastrofer, terrorisme, indgreb fra myndigheders side, krig, civile uroligheder, oprør, embargo eller arbejdstvister, har du ret til en refusion fra den lokale leverandør mod fremvisning af behørig dokumentation.



5. Ændring af "Betal ved afhentning"-reservationer

5.1 Med forbehold af den til rådighed værende mængde biler kan du til enhver tid ændre din reservation frem til det tidspunkt, hvor lejen påbegyndes, online eller ved at ringe til Avis' ReservationsCenter på tlf. 70 24 77 00.


6. Generelt

6.1 Intet i disse vilkår og betingelser forringer dine lovbestemte rettigheder med hensyn til tilbagebetaling.

6.2 AFC eller den lokale leverandør, alt efter omstændighederne, er ansvarlig for tab, som du måtte lide som følge af AFC's eller den lokale leverandørs misligholdelse af denne aftale, såfremt tabet er en forudselig følge af misligholdelsen under hensyn til sagens omstændigheder. Tab vil være forudselige, hvis de indgår i AFC's eller den lokale leverandørs og dine overvejelser på det tidspunkt, hvor reservationen foretages. AFC eller den lokale leverandør er ikke ansvarlig for indirekte tab, der måtte opstå som en afledt følge af det primære tab eller den primære skade, og som ikke kan forudses af AFC eller den lokale leverandør og dig (såsom tabt fortjeneste eller forspildt mulighed).

Log ind   på din online brugerprofil
Del denne side

Biludlejning fra Avis - Book billeje her

Startdato/-tid
Slutdato/-tid
Antal lejedage
Afhentningsland
Udlejningsstation

Kan du ikke finde det du søger?
Prøv vores Søgning via kort

Afleveres på
 Samme som udlejningskontoret
Afleveres i
Udlejningsstation
Avis aftalenr. (AWD)