Avis er Premium Partner af FIA World Endurance Championships , som besøger 24-timers Le Mans i byen Le Mans i Pays de La Loire-regionen i Frankrig, som det fjerde løb i dette års endurance-motorløb.
Årets begivenhed er ekstra speciel, da 2023 markerer 100 år med Le Mans siden den første begivenhed i 1923. Et århundrede og adskillige film og dokumentarfilm senere tiltrækker løbet fortsat over 250.000 mennesker hvert år.
Hvornår finder Le Mans 2023 sted?
Spændingen ved FIA World Endurance Championship kommer til 24-timers Le Mans d. 10.-11. juni 2023.
Hvor lang tid varer Le Mans-motorløbet?
Le Mans FIA WEC-motorløbet køres over 24 timer, hvor hvert hold består af tre forskellige kørere, som skiftes i løbet af motorløbet.
Hvilken racerbane er vært for FIA WEC i Le Mans?
Spændingen ved FIA World Endurance Championship kommer til det verdensberømte Circuit des 24 Heures du Mans, også kendt som Circuit de la Sarthe i Le Mans, Sarthe, Frankrig.
Hvordan ser Le Mans-banen ud?
Motorløbsbanen ved Le Mans, Circuit de la Sarthe (Circuit des 24 Heures du Mans) er en af verdens klassiske racerbaner. Den semi-permanente 13,6 kilometer lange bane omfatter dele af offentlige veje og landskab. Der er to andre baner på pladsen ved Le Mans: Bugatti-banen, som er åben i resten af sæsonen, og Maison Blanche-banen, som huser Porsche Experience Centre.
Hvilke bilproducenter deltager i Le Mans 2023?
Der er 13 hypercar-tilmeldte i Le Mans i år, inklusive Toyota, Peugeot, Ferrari, Porsche, Cadillac, Glickenhaus og Vanwall.
I pitlane
Der er 64 pitgarager i Le Mans, og kørerskiftet er et af de mest spændende og afgørende aspekter af FIA WEC-motorløbet. Hvert hold har tre kørere, og den maksimale tid, en kører må tilbringe bag rattet, er 14 timer. Kørerskift i Le Mans kan ske med 45 minutters til 4 timers mellemrum.
Den hurtigste bane
Le Mans-omgangsrekorden er registreret i Guinness World Records - det var 3 minutter og 17,297 sekunder, opnået af den britiske kører Mike Conway med en #07 Toyota TS050 Hybrid d. 15.-16. juni 2019.
Hvem vandt Le Mans i 2022?
Sébastian Buemi, Brendon Hartley og Ryo Hirakawa fra Toyota Gazoo Racing vandt trofæet i 2022. De gennemførte 380 omgange i deres No.8 GR101 Hybrid Hypercar, hvilket markerede Toyotas 5. sejr i træk ved det ikoniske motorløb.
Højdepunktet ved Le Mans-banen
Hold øje med et af Circuit de la Sarthes mest berømte sving, Tertre Rouge (som oversættes til den røde høj, opkaldt efter farven på jorden omkring den).
En tur til det legendariske 24-timers Le Mans står på bucket-listen hos de fleste motorløbsfans. 24-timers Le Mans-banen kaldes ‘endurance-motorløbets tempel’. Eventet er et ugelangt skue, der starter søndagen før motorløbet, hvor biler og konkurrerende hold samles i midten af Le Mans sammen med tusindvis af tilskuere.
Spændingen bliver større i løbet af ugen under festivallen, hvor der afholdes en række udendørskoncerter. At bo lokalt på campingpladserne sikrer muligheden for at følge begivenheden, der kan sammenlignes med Roskilde Festival for motorløbsfans, på tæt hold. Der findes også mange hoteller i Le Mans, hvis du leder efter et mere behageligt ophold ’ men book dem i god tid.
Hvor ligger Le Mans?
Le Mans ligger i det nordvestlige Frankrig, i området Sarthe i regionen Pays De La Loire. Den ligger 200 km sydvest for Paris.
Hvor ligger racerbanen i Le Mans?
Du kan komme til racerbanen med bus eller sporvogn fra Le Mans centrum - banen ligger en kort gåtur fra Centre Des Expositions.
Vejret i Le Mans
Gennemsnitstemperaturen i Lemans i juni er 23 grader. Somrene i Le Mans er varme, dog uden hedebølger, og i juni kan der være overskyet eller regn, men det kommer ikke til at dæmpe feststemningen.
Hvordan kommer man til Le Mans-banen?
Hvis du vil til Le Mans, ligger det nærmeste biludlejningskontor af Avis Premium Partner for FIA World Endurance Championships ved: Avis Le Mans Togstation, ellers se andre lokationer hos Avis Frankrig.
Hvilken lufthavn ligger tættest på Le Mans?
Den nærmeste lufthavn på 24-timers Le Mans med et Avis biludlejningssted: Charles de Gaulle Lufthavn, Paris (CDG) (150 km), eller Paris Orly (ORY) (239 km)
Rejs til Le Mans fra Paris med TGV fra Paris Montparnasse til banegården i Le Mans, 54 min.
Hvis du ser FIA World Endurance Championships i 24-timers Le Mans på TV og overvejer at tage dertil en anden gang, så byder Circuit de la Sarthe-banen på en lang række spændende køreoplevelser for eksperter, motorløbsfans og som firmaarrangementer med mulighed for at sætte sig bag rattet.
Billetter til Le Mans 2023
Desværre er årets 100 års jubilæumsarrangementet udsolgt, men der er stadig tid til at deltage i Avis’ konkurrence for at vinde billetter.