I samarbejde med The CarbonNeutral Company giver Avis dig mulighed for at kompensere for CO2-udledningen fra din Avis-lejebil. Når du foretager en bilreservation, har du samtidigt mulighed for at donere €1,50, som vi investerer i projekter for reducering CO2. På den måde kan vi sammen komme et skridt nærmere løsningen af vores klimaudfordringer.
Derudover kan du bidrage til en reducering af CO2-udslippet, spare penge på brændstoffet og begrænse risikoen for trafikulykker ved at følge nedenstående råd:
1. Planlæg din tur
Plænlæg turen, så du undgår myldretid, vejarbejde og at fare vild. På den måde bliver turen mere afslappende og brændstofbesparende.
2. Kør jævnt
Undgå hårde accellerationer og opbremsninger. Kraftig accelleration kan medføre op til 60 % større brændstofforbrug.
3. Trafikkøer
Sluk motoren for at spare brændstof og begrænse CO2-udslip, hvis du holder stille i mere end et par minutter.
4. Brug gearskiftet effektivt
Når du skifter gear mellem 1.500 og 2.500 omdr./min., sparer du op til 15 % brændstof – og reducerer CO2-udslippet med samme mængde.
5. Undgå unødvendig kørsel
Korte ture med en kold motor bruger op til dobbelt så meget brændstof, som hvis motoren var varm, og producerer langt større forurening.
6. Begræns hastigheden
Overhold fartgrænserne. Herved optimerer du brændstofforbruget, nedsætter CO2-udslippet og undgår fartbøder og uheld.
7. Fokusér
Hold blikket fremad, og hold øje med vejforhold og andre trafikanters adfærd. Herved mindsker du behovet for hårde opbremsninger og accellerationer, så du kører mere effektivt.
8. Brug ventilationen
Når du bruger bilens ventilationssystem i stedet for at åbne vinduerne nedsættes brændstofforbruget med 4 %. Aircondition kan forøge brændstofforbruget med op til 2 liter pr. 100 km.
9. Kør ikke med for høje omdrejninger
Undgå at gasse unødvendigt op – herved sparer du på brændstoffet og reducerer forureningen.
10. Kompensér for dit CO2-udslip
CO2-udslip kan desværre ikke undgås helt med benzin- og dieselbiler. Donér derfor €1,50 til investering i forskningsprojekter i forbindelse med reservation for at kompensere for dit CO2-udslip.