Bastia Poretta Lufthavn biludlejning
Vi gør billeje nemt, fordi vi ved, at du ikke kan vente på at mærke friheden på vejen og få det maksimale ud af dit ophold. Hvor end dine rejser fører dig hen, venter nøglerne på dig, så du kan komme ud og opleve verden.
Avis har udlejningskontorer i Ajaccio, Figari og Calvi samt i Bastia Lufthavn – så du kan hente din lejebil et sted og aflevere den et andet, hvis du ønsker det.
Populære biludlejningskontorer nær Bastia Poretta Lufthavn, Korsika
Planlæg din tur fra Bastia Poretta Lufthavn
Byen Bastia ligger mindre end en halv times kørsel fra lufthavnen via N193.Bastia er en pulserende by med en gammel, travl havn, og den er berømt for sine vine. Den gamle havn er et smukt sted at gå tur, indsuge atmosfæren og prøve nogle lækre lokale delikatesser på de mange caféer og restauranter.
Besøg Cathédrale Saint-Marie fra det 15. århundrede, som er en af byens smukkeste kirker. Her finder du barokstil og detaljerede dekorationer samt kunstværker fra det 18. og 19. århundrede.
Lær mere om korsikansk historie på Musée de Bastia (Bastias historiske museum). Her udstilles folkekunst og samlinger, der repræsenterer Korsikas økonomiske historie.
Bilture fra Bastia
Da transportmulighederne på Korsika er begrænsede, er det bedst at udforske denne smukke middelhavsø med bil. Korsika er bjergrig, og en køretur ad de smalle kystveje er en spændende og spektakulær oplevelse. Øen har mange små og godt skjulte hjørner, som kun kan nås med bil/cykel – herunder de afsides liggende landsbyer og kystbyer.Parkér bilen, og nyd de mange vandrestier. Hvis du føler dig modig, kan du forsøge dig med den udfordrende GR 20-sti, som løber tværs over øen og er kendt som en af Europas fineste bjergvandreture. De mindre eventyrlystne kan køre til en af Korsikas mange strande. Der er næsten 200 strande at besøge, fra fredfyldte bugter til mere travle bystrande.
Ajaccio
Den pulserende havneby Ajaccio, som er Napoleon Bonapartes fødeby, ligger 3 timers kørsel fra Bastia. Musée des Beaux-Arts blev bygget af Napoleons onkel og rummer Frankrigs største samling af italienske malerier efter Louvre, herunder værker af Botticelli og Bellini.
Bonifacio
Det første, du vil lægge mærke til ved Bonifacio, er de gamle huse, som balancerer usikkert langs klippekanten over en havn. Havnen er et fremragende sted at spise, handle og beundre de store både, som ligger til kaj. Udforsk labyrinten af gader i den gamle bydel, og besøg kirken Saint-Dominique og Sainte-Marie-Majeure. Følg "Kongen af Aragoniens stentrappe" fra den gamle bydel og ned til havet.
"Damen fra Bonifacio" er det ældste menneskeskelet, der nogensinde er fundet på Korsika, og er dateret til omkring 6750 f.Kr.
Færdselsregler i Frankrig
Hvilken side af vejen?
I Frankrig skal du køre i højre side af vejen.
Landets lovgivning for bilkørsel
- Mobiltelefoner må kun bruges med en håndfri enhed. Brug ikke hovedtelefoner eller høretelefoner
- I byer og landdistrikter, på mindre veje, og hvor der ikke er nogen klar angivelse af forkørselsretten, kan det være fornuftigt at holde tilbage for trafik, der kommer fra højre ("priorité a droite")
- Busbaner er forbeholdt busser, taxier og cykler
- Det anbefales, at bilister bruger nærlys på alle tidspunkter
Hastighedsgrænser
Alle hastighedsskilte er i km/t.
For en Avis-standardlejebil uden trailer:
- Byområder: 50 km/t
- Landområder: 80 km/t
- 4-sporede motortrafikveje (landdistrikter): 110 km/t
- Motorveje: 130 km/t
Medmindre andet er angivet af vejskilte.
Vær opmærksom på ændringer af hastighedsgrænserne, som vises på vejskilte på grund af ugunstige vejrforhold
Love vedrørende børns sikkerhed/sikkerhedsseler
- Føreren og alle passagerer skal have sikkerhedssele på
- Børn under 10 år og med en vægt på mindre end 36 kg skal sidde i et passende barnesæde
- Børn med en vægt på op til 9 kg skal sidde i et bagudvendt barnesæde på bilens bagsæde
Bemærk: Det er barnets forælders/værges eller køretøjslejerens ansvar at montere barnesædet.
Disse oplysninger om færdselsregler er kun til generel orientering. Vi bestræber os på at holde oplysningerne opdaterede og korrekte, men din brug af disse oplysninger finder sted på eget ansvar.