Billeje på Kreta
Biludlejning på Kreta
Udforsk denne idylliske græske ø med Avis
Biludlejning er en fantastisk måde at udforske Kreta på, den største af de græske øer. Det drejer sig ikke kun om sol, hav og sand. Mellem de enestående strande finder du også barske bjerge samt travle byer og stille landsbyer. Derudover udgør bjergene på Kreta samt det smukke Samaria en helt utrolig baggrund for f.eks. vandreture.
Book nuAvis lufthavnskontorer på Kreta
Planlæg din tur til Kreta
Kreta har tiltrukket turister i årtier med en indtagende blanding af smukke strande, historiske steder og forskellige resorter. Hent din Avis lejebil fra et af destinationens seks biludlejningsstationer for at udforske alt, hvad denne græske ø kan tilbyde.Det kretensiske landskab er smukt og varieret med pragtfulde strande mod nord og de barske klipper mod syd. Længere væk fra kysten finder du frodig grøn bevoksning og traditionelle hvidkalkede landsbyer, der giver et fascinerende indblik i det autentiske liv på øen.
Ud over at være et utrolig smukt område har Kreta også en rig og farverig historie, der strækker sig over 4.000 år tilbage til den minoiske kultur. Rundt omkring på øen ligger resterne fra øens fascinerende fortid, hvoraf paladset Knossos måske er det mest berømte arkæologiske sted.
Selv landskabet på øen er omgærdet af myter og sagn, og der er en historie bag det meste. Kør ud til østsiden af Ida-bjerget for at finde Ideon-hulen, som ifølge de græske myter var fødested for Zeus, himmelgud og hersker over de olympiske guder.
Chania og Rethimnon er uden tvivl et besøg værd, og de labyrintiske gader afslører en eklektisk blanding af arkitektur, hvor tyrkiske bade ligger side om side med renæssancehuse. De har begge imponerende borge med udsigt over det fortryllende græske landskab.
Feinschmeckere vil også være i deres rette element, når de kan vælge mellem en række forskellige retter med f.eks. friske fisk, lækre oste og saftige salater tilberedt med lokalt produceret olivenolie.
Når solen går ned, er der mange muligheder – fra en afslappet aften på en græsk taverna til dans hele natten lang på et diskotek.
Bilferier på Kreta
De græske øer tilbyder de besøgende en række attraktioner fra arkæologiske områder til solfyldte strande og fra livlige feriebyer til traditionelle hvidkalkede landsbyer. Hent din lejebil fra Avis for at udforske alle disse lokale attraktioner.Archanes
En halv times køretur fra Iraklion Internationale Lufthavn, ad VOAK, A90 og E75, kan du opleve det traditionelle græske liv i de kønne landsbyer i Archanes. Der er fire arkæologiske områder, du kan udforske, samt et arkæologisk museum, hvor der udstilles mange sjældne genstande, der er blevet fundet lokalt. Der findes også adskillige vandrestier i nærheden og et dejligt torv med mange traditionelle restauranter, hvor du kan nyde frokosten udendørs på en terrasse i skyggen af træerne.
Kournas-søen
Hvis du kører i lidt over en time og 30 minutter fra Iraklion Internationale Lufthavn, ad VOAK/E75, kan du besøge Kournas-søen. Søen ligger i et smukt landskab og er omgivet af olivenlunde og bjerge. Det er den eneste ferskvandssø på øen og dækker omkring 579.000 kvadratmeter. Både besøgende og lokale strømmer til området i sommermånederne for at svømme, spise frokost og cykle på vandcykler.
Hulerne ved Matala
Fra Iraklion Internationale Lufthavn er der omkring halvanden times kørsel via EO Irakliou Faistou til Matala. Stranden her er berømt for sine kunstige huler. De blev engang brugt til gudsdyrkelse og beboelse; nogle af hulerne har endda udhuggede senge og verandaer. Mod syd ligger Theosyni-klippen, en stor klippeformation, der har dannet en smuk hule ved havet, som huser sæler og vilde duer.