Arkitektur, kunst, udendørsliv og fodbold
På en rejse til Barcelona støder du gang på gang på arkitekten Antonio Gaudi. Især bør du lægge vejen forbi La Sagrada Familia, for det er et fantastisk bygningsværk. Kirken er Gaudis livsværk og er blevet det største vartegn i hans by. Den har været under opførelse siden 1882, men er stadig ikke færdig. Efter sigende skulle den dog stå færdig om cirka 20 år. Kirken bærer også præg af denne langvarige opførelse, da de mange og ofte meget fantasifulde udsmykninger er i forskellige stilarter.
Der findes også andre bygninger af Gaudi, som vil udvide dine forestillinger om, hvordan et hus skal se ud. For eksempel Casa Mila med skæve vinkler og organiske former. Den bølgende bygning fungerer i dag som bolig- og kontorbygning, men er lige så meget en skulptur. I nærheden ligger også Palau Güell, hvor facaden byder på blyindfattede ruder og smedejernsornamentik. Indenfor fascinerer kontrasterne mellem det dystre og det muntre, og på tagterrassen lokker farverige udluftningskanaler smilene frem hos de fleste. Gaudis smukke og anderledes Parc Güell er et dejligt sted at gå en tur. Her boede arkitekten selv indtil sin død i 1926. Parken er en oase i storbyen og rummer flotte ‘gaudiske’ detaljer i udsmykningen og i de huse, der ligger i parken.
Ramblaen er byens berømte promenade. Her vrimler det med folk fra hele verden, som beundrer udvalget i souvenir- og blomsterbutikkerne eller nyder underholdningen fra de mange kunstmalere, artister og musikere på gaden. Eller de forsøger at vælge én blandt alle caféerne, pirrer sanserne på madmarkederne eller shopper i de flotte butikker. Ramblaen binder den nye og den gamle bydel sammen og er essensen af byens forlystelsesglade udeliv. Picasso tilbragte størstedelen af sin ungdom i nærheden af stedet, hvor der i dag er indrettet et museum med 3.800 af hans tidlige værker. Den permanente udstilling handler om hans tilknytning til byen, men foruden den vises skiftende særudstillinger.
For mange fodboldinteresserede forbindes navnet Barcelona med en helt anden slags kunst – nemlig den kunst, der frembringes med en fodbold på Camp Nou, der er FC Barcelonas hjemmebane. Spiller de ikke, mens du opholder dig i byen, kan du få en rundvisning på stadion og besøge museet. I udkanten af byen ligger bjerget Montjuic, der byder på fantastiske udsigtspunkter og grønne områder. Orker du ikke at tage gåturen op ad bakken, kan du lade dig transportere i kabelbanen. I dette område ligger også OL-byen, der blev bygget til de Olympiske Lege i 1992. Den gode sandstrand i gåafstand fra centrum er noget af det, der gør denne metropol helt unik. Ved den seks kilometer lange kyststrækning ligger man på stranden om dagen og går ud og ser på nattelivet om aftenen. Så til denne storbyferie skal badetøjet også pakkes ned.
Lej en bil og tag på udflugt i Barcelonas omegn
Med din lejebil er det nemt at tage på udflugter i Catalonien og opleve regionens store kontraster fra Pyrenæernes tinder til kysten Costa Brava med et væld af strande og ferieresorts. Og lejer du en GPS med udlejningsbilen er det også nemt at finde rundt.
Montserrat er områdets spirituelle centrum. Her ligger klostret og kirken med den sorte madonna af Montserrat i den meget smukke og særprægede natur mellem klipperne. Det er heller ikke kun i hovedstaden, der findes interessante kunstmuseer. I Figueres ligger Dali-museet, der rummer værker af den verdensberømte surrealist Salvador Dali, som er født her. Ud over værkerne understreger museets fysiske rammer også kunstnerens excentriske personlighed.
Nogle gange føles det, som om livet i Barcelona er én lang fest. Især om sommeren vrimler det med festivaller, fordi hvert område i byen har sin egen helgen, som skal æres. Katolske helligdage fejres også stadig med pomp og pragt, ikke mindst påsken. Der findes flere store musikfestivaler, blandt andet Sonar festivalen, der efterhånden er en meget anerkendt festival for elektronisk musik, som finder sted i juni. Den største festaften er midsommerfesten Sant Joan den 23. juni. Her markeres årets længste dag med en overflod af fyrværkeri, og der festes hele natten.