Uanset om du vil have en livlig og kompakt bil til bykørsel, en pålidelig stationcar, en smart sedan eller cabriolet eller en rummelig minibus, så har vi den perfekte bil til dig på adresser med god beliggenhed overalt i Paris.
Hvor vil du gerne møde os og starte din tur?
Paris’ klassiske seværdigheder
Intet besøg i Paris vil være fuldendt uden et besøg i byens vartegn, Eiffeltårnet. Fra toppen af dette imponerende bygningsværk får du en fremragende udsigt over byens tage og blandt andet L’Arc de Triomphe og Champs-Elysée.
Byens mest prestigefyldte gade løber fra Place de l’Etoile med den gamle triumfbue til Place de la Concorde, hvor obelisken strækker sig op mod himlen.
I byens centrum ligger en af byens få uforandrede bygninger, Notre Dame-kirken. Kirken er ikke blot centrum for hovedstaden, men for hele Frankrig, da det er herfra, at alle afstande måles. Katedralens tårn står 90 meter højt, og inde i den enorme bygning giver de imponerende glasmosaikker en helt unik stemning.
Når tusmørket lister sig ind over byen er en slentretur langs Seinen i Latinerkvarteret en magisk oplevelse. Se lysene blive tændt i de parisiske bygninger, og nyd udsigten til den oplyste Notre Dame, mens turbåde og klassiske kanalbåde lydløst sejler forbi på floden. Dette er en af de oplevelser, der går lige i hjertet, og som altid bliver hos dig.
På samme vis er Montmartre en uforglemmelig oplevelse. Nyd den fremragende udsigt over byen fra pladsen foran den gnistrende hvide Sacré-Coeur-katedral. Find vej ned til Place du Tertre, hvor der ingen biler er, men til gengæld er kunstnere en masse. Det var jo som bekendt på Montmartre, at de store kunstnere som Van Gogh, Monet, Picasso og Dali slog sig ned, og kvarterets bohemeagtige stemning mærkes stadig overalt.
Museer, museer, museer
Et af verdens største museer, der også huser et af verdens mest kendte værker, må vist siges at være Louvre. Her kan du se Leonardo da Vincis Mona Lisa, der hænger på sin helt egen væg bag skudsikkert glas, og statuen Venus fra Milo. Udenfor er bygningen nu mest kendt for glaspyramiderne, der blev tilføjet under restaureringen af museet tilbage i 1980’erne.
Musée d’Orsay udstiller malerier fra 1840 til 1914 og virker på den måde som bindeled mellem Louvre, der udstiller kunst frem til 1850, og Centre Pompidou, hvor værkerne starter efter 1. verdenskrig. Museet har en fornem samling af impressionister inklusive Manet og Monet.
Centre Pompidou er meget mere end et museum for moderne kunst – her finder du også biografer, koncertsal, bibliotek og meget mere. Selve bygningen er et kunstværk i sig selv med en udvendig rulletrappe pakket ind i en glastunnel.
Udflugter i omegnen
Hvis du vil væk fra storbyens sus og dus, er der fine muligheder for dagsudflugter i din lejebil.
Omkring 21 km fra hovedstaden ligger det overdådige Versailles. Dette prægtige bygningsværk er optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Når du bevæger dig gennem den imponerende og enorme Spejlsal, kan du ikke lade være med at undre dig over, hvordan dette slot startede som et lille jagtslot, før solkongen Louis den 14. udbyggede det i slutningen af 1600-tallet. Rund dit besøg af med en slentretur i den imponerende have. Hvis dine ben er trætte, kan du hoppe på det lille tog, der afgår fra højre side af hovedbygningen, og som tager dig med forbi alle havens seværdigheder.
Næsten lige så imponerende som Versailles er Château de Fontainebleau, der ligger en times kørsel fra storbyen. Fontainebleau-skoven blev brugt som jagtskov af mange af de franske regenter, og Napoleon den 1. brugte slottet som kejsersæde i 1800-tallet. Lad dig imponere over de træudskårne buegange og kassetteloftet i Salle de Bal, og prøv at forestille dig de mange ødsle fester, der blev afholdt her under slottets og kejserens storhedstid. Udenfor strækker Fontainebleau-skoven sig som et smukt naturområde med mange stisystemer.
Hvilken side af vejen?
I Frankrig skal du køre i højre side af vejen.
Landets lovgivning for bilkørsel
Hastighedsgrænser
Alle hastighedsskilte er i km/t.
For en Avis-standardlejebil uden trailer:
Medmindre andet er angivet af vejskilte.
Vær opmærksom på ændringer af hastighedsgrænserne, som vises på vejskilte på grund af ugunstige vejrforhold
Love vedrørende børns sikkerhed/sikkerhedsseler
Bemærk: Det er barnets forælders/værges eller køretøjslejerens ansvar at montere barnesædet.
Disse oplysninger om færdselsregler er kun til generel orientering. Vi bestræber os på at holde oplysningerne opdaterede og korrekte, men din brug af disse oplysninger finder sted på eget ansvar.