Lyon er Frankrigs tredjestørste by med over 470.000 indbyggere. Byens historie går 2000 år tilbage, og der er masser af kulturelle og historiske oplevelser i vente. Den gamle del af byen er klassificeret som Unesco Verdensarv, men byen er også kendt for sin gastronomi og sit dynamiske kulturliv. Lej en bil hos Avis, og kom hurtigt rundt i den smukke by.
Hvilken side af vejen?
I Frankrig skal du køre i højre side af vejen.
Landets lovgivning for bilkørsel
Hastighedsgrænser
Alle hastighedsskilte er i km/t.
For en Avis-standardlejebil uden trailer:
Medmindre andet er angivet af vejskilte.
Vær opmærksom på ændringer af hastighedsgrænserne, som vises på vejskilte på grund af ugunstige vejrforhold
Love vedrørende børns sikkerhed/sikkerhedsseler
Bemærk: Det er barnets forælders/værges eller køretøjslejerens ansvar at montere barnesædet.
Disse oplysninger om færdselsregler er kun til generel orientering. Vi bestræber os på at holde oplysningerne opdaterede og korrekte, men din brug af disse oplysninger finder sted på eget ansvar.
Den gamle bydel Byen ligger, hvor floderne Rhône og Saône løber sammen. Vest for Saône-floden findes Fourvière-kvarteret, der er byens historiske centrum. Her findes blandt andet Notre Dame de Fourviere-basilikaen, smukke palæer og hyggelige gader. På Fourvière-højen ligger også det gallo-romerske arkæologiske område med amfiteater, tempel og museum. Disse vidner om byens storhed under Romerriget.
I bydelene Vieux Lyon og Croix-Rousse findes de gamle huspassager “traboule”, der er typiske for den gamle del af byen. Gaderne løber parallelt, og på grund af pladsmangel er der ikke ret mange tværgående gader. Så for at undgå at skulle gå en stor genvej, lavede man disse små passager mellem to bygninger.
Byens vartegn er domkirken Basilique de Fourvière, der ligger på Fourvière-højen. Den blev bygget i slutningen af det 19. århundrede og er tilegnet Jomfru Maria. Kirken har et enkelt ydre med fire ottekantede tårne. I kontrast til dette er det indvendige med overdådige udsmykninger i byzantinsk stil.
Øvrige seværdigheder
Lyon er kendt for de oplyste bygninger. Når solen går ned, oplyses mange af de største monumenter som rådhuset, Hôtel-Dieu og Fourvière-kirken på flotteste vis.
Der findes flere interessante museer i byen. Blandt andet Lumière-museet, der fortæller om opfindelsen af filmen – den såkaldte ”cinématographe”. I den sydlige del af byen ligger verdens mest omfattende stofmuseum Musée des Tissus, hvor man kan se, hvordan byens silkestoffer er fremstillet gennem tiden. Eller Gedagne-museet, der både har en udstilling om byens historie og en anden udstilling om dukketeater. Der er også Musée de Beaux Arts, der indeholder værker fra det gamle Egypten, islamisk kunst, skulpturer fra renæssancen med mere.
Byen har flere store parker. På grund af disse og områderne langs de to store floder opleves byen som venlig og luftig. For eksempel ligger Parc de la Tête-d’Or på Rhône-flodens bredder. Det er et romantisk sted med store græsplæner, blomsterbede og små lunde med gamle træer. Her kan man slappe af i solen eller lave sjove aktiviteter med familien. Besøg også den botaniske have og den zoologiske have.
Lyon er en af verdens bedste byer at spise i, hvilket er at se i Michelin-guiden. Kvaliteten af byens restauranter er meget høj. Dette gælder også for de lokalt producerede fødevarer, som man kan købe i de berømte Halles de Lyon. Ud over råvarerne findes her også flere restauranter og seafood-barer. Hvis du kun har kort tid til at spise, kan du besøge en af de kendte ”boucon’er", hvor du kan nyde enkel mad fra området og lokale vine.
Kør ud i området
Med en lejebil fra os er det nemt at køre en tur ud i området. For eksempel ligger det skønne vinområde Beaujolais kun en lille times kørsel fra byen. Her kan man besøge producenterne og følge vinproduktionen.
Du kan også tage din lejebil til den smukke middelalderby Annecy. Byen kaldes Savoie-områdets Venedig på grund af de mange kanaler. Bymidten er præget af mange gamle, flotte bygninger. I området omkring byen er en fantastisk natur, blandt andet Annecy-søen, der er en af Europas reneste søer.
Om vinteren kan du også tage til skisportsstederne. De nærmeste er mindre end to timers kørsel væk.
Festivaler
Fra juni til august afholdes Nuits de Fourvière på det romerske amfiteater på Fourvière-højen. Her er forskellige koncerter (popmusik, jazz, klassisk), dans, teater og film. Der kommer ofte internationale kunstnere på grund af den helt specielle atmosfære på teatret.
Biennalen i september byder på dans i lige år og moderne kunst i ulige år. Danse-biennalen tiltrækker dansere fra hele verden, og har hver gang fokus på et særligt tema. Den åbnes med en farverig og flot parade gennem byens gader.
Fête des Lumières er lysenes fest. Den varer fire dage omkring den 8. december. Professionelle kunstnere fra hele verden kommer til byen med sine lysshows – lige fra små installationer i udkanten af byen til store lyd- og lysshows i midtbyen.
Facader, pladser, parker og andre offentlige steder rundt omkring i byen er oplyst, og i flere uger op til festivalen sælges lys og lanterner i byens butikker.