Billeje i Milano Bergamo lufthavn med Avis
Book leje af bil i Bergamo lufthavn (tidligere kendt som Orio al Serio, og nu som Milano Bergamo BGY), og afhent din lejebil, når du lander i Italien. Vi glæder os til at møde dig i ankomsthallen, ved skranken for Avis Biludlejning Bergamo lufthavn.
Lufthavnskontoret for Avis’ billeje i Bergamo lufthavn er let genkendeligt med det røde Avis-logo. Her står vores venlige og hjælpsomme medarbejdere klar til at hjælpe dig med at finde en lejebil, der passer til dine behov. Vi tilbyder både envejsleje af bil, forsikringer, vejhjælp og meget mere. Uanset om du ønsker at leje en bil, en varevogn eller en flyttebil, er vi klar til at hjælpe.
Billeje i Milano Bergamo lufthavn er nem og ligetil, og du kan booke din bil online, via Avis’ billeje-app eller ved skranken i Orio al Serio. Uanset om du er på vej til Milano, det gamle Bergamo eller til de italienske søer Como og Iseo, så er Avis Billeje i Bergamo lufthavn klar til at hjælpe dig med at planlægge din rejse. Hent nøglerne til din lejebil i Bergamo lufthavn og begynd dit livs bilferie.
Andre populære biludlejningskontorer i Bergamo
Planlæg din tur fra Avis Billeje i Milano Bergamo
Orio al Serio Internationale Lufthavn ligger 45 kilometer nordøst for Milano, tæt på middelalderbyen Bergamo i hjertet af Lombardiet. Lej en bil i Milano Bergamo, og udforsk det smukke område i Norditalien.
De smalle gader i Bergamo Città Alta (den gamle “øvre by”) er omgivet af bymuren fra det 16. århundrede, som blev bygget under det venetianske styre. En kabelbane forbinder den med Città Bassa, den primært moderne “nedre by”. Den bedst kendte del af Bergamos Città Alta er torvet i den gamle by med Contarini-springvandet, Palazzo della Ragione og klokketårnet. Lige i nærheden ligger det imponerende Angelo Mai-bibliotek, navngivet efter underviseren fra Bergamo, der er berømt for opdagelsen af et manuskript med meget af Ciceros arbejde. Alt det kan du opleve blot 15 minutters kørsel fra Avis Billeje i Bergamo lufthavn.
Milanos centrum ligger lige under en times kørsel fra vores kontor for biludlejning i Milano Bergamo. Milano er formentlig Italiens mest elegante by, og mode og design er centrale elementer i den milanesiske kultur.
Selvom stil er vigtig for Milano, spiller historien også en stor rolle for byens unikke udstråling. Lej en bil i Milano Bergamo, og besøg Teatro alla Scala, indviet i 1778, som huser et museum for milanesisk musikdrama gennem tiderne. Tag også et kig på Basilica di Sant’Eustorgio, bygget i det 4. århundrede. Duomo, den kolossale gotiske katedral, der ligger 53 km fra Avis Billeje i Bergamo lufthavn, markerer byens centrum. Kirken Santa Maria delle Grazie, som nu huser Da Vincis “Den sidste nadver”, er også et sted, du ikke må gå glip af.
Lej en bil i Milano Bergamo, og besøg Museo del Novecento på Piazza del Duomo. Museet tilbyder de besøgende en fascinerende samling af kunst fra det 20. århundrede. Museo Poldi Pezzoli er også et besøg værd med en utrolig samling af kunstværker, herunder værker af Botticelli og Bellini.
På næsten alle gader i Milano ligger der restauranter i verdensklasse, hyggelige trattoriaer og elegante vinbarer mellem byens store attraktioner og detailhandlende. Med en lejebil fra Avis Billeje i Bergamo lufthavn kan du smage det ægte Milano.
Udflugter fra Avis Biludlejning i Bergamo lufthavn
Lej en bil i Milano Bergamo med Avis, og kør ud af Milano for at opdage en verden af seværdigheder, der bare venter på at blive udforsket.
Torino – 2 timer fra Avis Billeje i Bergamo lufthavn
Torino ligger mindre end to timers kørsel ad A4 fra Avis’ kontor for biludlejning i Bergamo lufthavn. Denne gamle by har bygninger, der stammer tilbage fra romertiden – mange af dem ligger omkring torvet, Piazza Castello. Her finder du også det imponerende Palazzo Madama e Casaforte degli Acaja, hjemsted for Museo Civico d'Arte Antica.
Pavia – 1 time og 10 min fra Avis Billeje i Bergamo lufthavn
Lige over en times kørsel ad A7 fra Avis’ kontor for biludlejning i Bergamo lufthavn ligger Pavia, der blev grundlagt af romerne som garnisonsby. Pavias historiske centrum er velbevaret med gamle kirker, udkigstårne og det berømte universitet. Nord for byen er det fantastiske karteusiske kloster Certosa di Pavia kendt som en af den italienske renæssances mest bemærkelsesværdige bygninger.
Verona – lidt over 1 time fra Avis Biludlejning i Bergamo lufthavn
Veronas historie går over 2.000 år tilbage, men byen er mest berømt for forbindelsen til Shakespeares mesterværk, “Romeo og Julie”. Idet den romantiske by dannede baggrund for skuespillet, kan du i dag besøge Julies balkon, hvor der sidder en statue af den ulykkelige elsker, og du kan gå med på en Shakespeare-rundvisning i byens centrum. Piazza Bra er Veronas største piazza med caféer, restauranter og historiske bygninger. Arena di Verona, som blev bygget for næsten 2.000 år siden, er nu en verdensberømt musikscene, og Veronas rådhus, Palazzo Barbieri, ligger også ved piazzaen.
Bare forestil dig, at du oplever alt dette fra komforten i en Avis lejebil, og vejen ligger åben for dig. Lej en bil i Milano Bergamo med Avis, og gør det til en uforglemmelig tur til Bergamo, Milano og de omkringliggende områder.
Færdselsregler i Italien
Hvilken side af vejen?I Italien skal du køre i højre side af vejen.
Landets lovgivning for bilkørsel
- Mobiltelefoner må kun bruges med en håndfri enhed
- Nærlyset skal være tændt ved dårlig sigtbarhed om dagen ved kørsel på motorveje, veje med midterrabat og landeveje
- Brug yderbanen til overhaling på motorveje og på veje med midterrabat
- Brug ikke hornet i bebyggede områder, medmindre der er fare på færde
- Der er visse historiske områder, hvor du ikke må køre. Hold øje med “Zona traffico limitato”
Hastighedsgrænser
Alle hastighedsskilte er i km/t.
For en Avis-standardlejebil uden trailer:
- Veje i byområder: 50 km/t
- Motorveje i byområder: 70 km/t
- Sekundære veje uden for byområder: 90 km/t
- Primære veje uden for byområder (motorveje): 110 km/t
- Motorveje: 130 km/t
Vær opmærksom på ændringer af hastighedsgrænserne, som vises på vejskilte på grund af ugunstige vejrforhold.
Love vedrørende børns sikkerhed/sikkerhedsseler
- Føreren og alle passagerer skal have sikkerhedssele på
- Børn under 12 år og under 150 cm skal sidde fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres højde og vægt
- Børn med en vægt på op til 9 kg skal sidde i et bagudvendt barnesæde på bilens bagsæde
Bemærk: Det er barnets forælders/værges eller køretøjslejerens ansvar at montere barnesædet.
Disse oplysninger om færdselsregler er kun til generel orientering. Vi bestræber os på at holde oplysningerne opdaterede og korrekte, men din brug af disse oplysninger finder sted på eget ansvar.
Avis Biludlejning i Bergamo lufthavn
Ekstraudstyr
GPS
Det kan være stressende at skulle finde rundt i et nyt område. Derfor anbefaler vi, at du lejer en GPS, hvis du gerne vil komme rundt så hurtigt og så nemt som muligt. Så kan du slappe af og nyde turen fra Avis Billeje i Bergamo lufthavn.
Barnesæder
Børn under 36 kg og 150 cm skal sidde i et barnesæde eller på en selepude, og børn under 9 kg skal sidde i et bagvendt barnesæde. Hvis du skal bruge et barnesæde, er det en god idé at bestille det, når du reserverer din lejebil hos Avis Biludlejning i Bergamo lufthavn.
Skibøjler og snekæder
Du kan på særlig forespørgsel også leje tagbøjler hos Avis Billeje i Milano Bergamo. Så kan du let tage dine egne ski med, når du flyver, og køre videre op i bjergene og stå på ski. Generelt er det også en god idé at leje snekæder, hvis du planlægger et besøg i vintermånederne. Undersøg vores vinterudstyr til lejebiler i Norditalien.
Kig også på vores ekstraudstyr, services og tilbud, og find, hvad du behøver til din rejse hos Avis Biludlejning i Bergamo lufthavn. Med vores udvalg af biler og ekstraudstyr kan du skræddersy din rejseoplevelse og sætte dig ind i bilen, lige når du lander i Bergamo. Lej en bil i Milano Bergamo, og glæd dig til en tur i det naturskønne Lombardiet med Avis.