Billeje i Portugal
Når du lejer en bil, får du friheden til at udforske de magiske skatte i Portugal, som er en af de mest populære biludlejningsdestinationer.Og det er nemt at se hvorfor: Det er et land, hvor det er nemt at finde historiske landsbyer, uspolerede landskaber, en fantastisk kystlinje, skønne strande, afsondrede øer og fremragende brændinger.
Book nu
Populære Avis lufthavnskontorer i Portugal
Populære Avis biludlejningskontorer i Portugal
Planlæg din tur i Portugal
LissabonPortugals livlige og kuperede hovedstad tilbyder en storbyferie, der er lidt anderledes. Lissabon viser Portugals fortid og nutid. Med de fantastiske pladser, fado-musikklubber og klassiske sporvogne af træ er byen fuld af charme.
En spadseretur langs de smalle brostensbelagte gader og mosaikfortove fører til travle udendørscaféer, spændende kunst og historiske vartegn, herunder borgen São Jorge og kirken São Domingos.
Lissabons farverige kvarterer tilbyder alle noget forskelligt. Bairro Alto har butikker og et livligt natteliv. Alfama er stedet, hvor du kan lytte til noget af den bedste fado-musik i Portugal. Den nedre bydel Baixa har mange gallerier, restauranter og den berømte Elevador de Santa Justa.
Porto
Porto er den største by i den nordlige del af landet og har Portugals gammeldags charme. På dette sted, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, ligger huse med røde tegl på Cais da Ribeira-flodbredden, mosaikmønstrede gader, smukke bygninger og kirker. Besøg São Francisco-kirken med det fantastiske barokke guldinteriør, eller tag hen på det moderne Serralves-kunstmuseum for at se nogle af de bedste eksempler på portugisisk og international moderne kunst.
Denne by er berømt for sin portvin. En af de mest populære turistaktiviteter er en rundtur i kældrene i portvinshusene i Vila Nova de Gaia. Få mere at vide om, hvordan områdets mest berømte produkt produceres.
Algarve
Tag til Portugals sydkyst, og nyd solen, havet og forskellige levn fra landets mauriske fortid. Regionen strækker sig over omkring 160 kilometer, og der ligger feriesteder langs vandet. Mandelplantager og appelsinlunde ligger spredt i landskabet længere inde i landet.
Portugals sydkyst er et kendt paradis for soldyrkere, men nogle områder har bevaret deres historiske charme. Lagos, den tidligere hovedstad i Algarve i det 13. og 14. århundrede, var det område, hvor nogle af de første store maritime ekspeditioner startede.
Færdselsregler i Portugal
Hvilken side af vejen?I Portugal skal du køre i højre side af vejen.
Landets lovgivning for bilkørsel
- Mobiltelefoner må kun bruges med et headsæt eller en håndfri enhed
- Brug ikke hornet i bebyggede områder, medmindre der er fare på færde
- Hvis du bliver taget i at overtræde færdselsloven, kan politiet udstede en bøde på stedet
- Når du nærmer dig betalingsanlæggene på motorvejen, må du ikke bruge de grønne baner. De er reserveret til chauffører, som bruger et automatisk e-betalingssystem. (Tal med en repræsentant fra Avis, når du henter din lejebil, hvis du gerne vil have os til at tilmelde dig denne service)
Hastighedsgrænser
Alle hastighedsskilte er i km/t.
For en Avis-standardlejebil uden trailer:
- Byområder: 50 km/t
- Landområder: 90 km/t
- Motorveje: 120 km/t
Medmindre andet er angivet af vejskilte.
Love vedrørende børns sikkerhed/sikkerhedsseler
- Føreren og alle passagerer skal have sikkerhedssele på
- Børn under 12 år og under 135 cm skal sidde fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres højde og vægt
- Børn under 12 år må ikke sidde på forsædet
Bemærk: Det er barnets forælders/værges eller køretøjslejerens ansvar at montere barnesædet.
Disse oplysninger om færdselsregler er kun til generel orientering. Vi bestræber os på at holde oplysningerne opdaterede og korrekte, men din brug af disse oplysninger finder sted på eget ansvar.